JEG RØD
Digtet JEG RØD er skrevet i 1995 og tryktes oprindeligt sammen med 5 andre digte i et stykke unika sammen med (daværende) fotograf Anja Methling kaldet “&”. Siden blev det i bearbejdet form integreret i digtsamlingen elskede elskede (2003).
2014 brugte komponisten Jakob Riis “JEG RØD” som libretto i en komposition, som dog efter min mening blev forstyrret af en sangerinde med en dårlig dag (om end sangen kan have været mprovisation og derfor som sådan sårbar). Men kompositionen er interessant og jeg er stadig glad for den og for Jakobs arbejde.
OSSVA 42, moddet
Sammen m musikeren og digteren Ole Bundgaard er jeg i færd med at afgøre summen af et par års improvisation m min tromme og hans sax op imod en blanding af tekstimpro og færdige tekster.
OSSVA er en digtsamling, jeg har i arbejde. Og så sagde vi at #42 er en bearbejdning af en liveoptagelse.
Haldværk
Digteren og musikeren Ole Bundgaard og jeg er pt på Hald Hovedgaard v Viborg for at finalisere produktet af 2 års samarbejde. Her er et par smagsprøver.
Og så sagde vi at er en digtsamling, jeg har i arbejde. Her er digt 11 i en af flere versioner.
Jeg har skrevet nogle små digte, som er gode at improvisere over. Følgende er et af de mere snazzy bud på Ind i kroppen
SAMTALE OVER DAGE 2.5.17
SAMTALE OVER DAGE er en løbende samtale jeg fører med mit gamle jeg henvendt til mit nye. Nærværende er vist dag nogenoghalvfems siden 2013
Ægte Sort.
“Inden så forfærdelig længe bliver det virkeligt. Hver dag møder han før alle andre og booter op på kontoret og ser sit customtema projiceret i luften præcis midt i rummet. Her står han hele dagen og skubber salgs-, transport- og provianteringsdata, og taler med spejderne eller legionærerne, når det går galt – ellers bare en gang om dagen.
I de første par år på sjældne besøg til andre kontorer bemærkes, at flere og flere kolleger har fået designet markante og/eller brugbare interfaces. Inden længe holder de op med at se trodsige eller skamfulde ud, når de får øje på ham i døren.
Intet af det rører ham.
Så holder hans eget interface op med at virke. Med ét.”
[af Den kedeligste mand i verden]
En læsning af Birgitte Krogsbøll, FB-post om depression
“Kommer i tanker om da jeg var i tyverne, og troede, jeg oplevede depression som det første menneske i verden, som om, jeg havde patent på den sorte brønd, og som om der, efter depressionen, ikke kunne, og nærmest ikke måtte kunne findes, kunne eksistere, nogen lettelse, og som om ethvert digt, der beskrev lige den lettelse, måtte være den sorteste, dybeste, og mest pastelfarvede løgn”
— Birgitte Krogsbøll på Facebook. [gengivet i lyd og tekst med tilladelse]
Then I deleted it and brought it here [poem in 6 voices, terror]
| Kenneth Krabat33 min. · Redigeret · |
A B C
The Danish Terror Visit Or Whatever It Turns Out To Be:
I’m waiting for a saddle on that horse
and (maybe)
so is everyone else, I think
and/or
I can’t help thinking if maybe that is part of terror.
or
I don’t want to put a colour on anything not already tainted,
in order to further my own cause.
I am Danish. I am hungry! I am civilised exclamation mark
I am what ever you want me to be
while we collect our joined anger at the pissholes
who knock on our door
blueblackredyellowgreen pissholes
and dump you out at sea
and D for
Don’t Come Back,
Zee?
She Laughed: HAHAHA.
He laughed too.
Synes godt om · · Del
- Kenneth Krabat Probably couldn’t be any longer.
Lige nu · Synes godt om
Did it get better after the move? Personally, I don’t think so,
not much of a poet at rhyming,
see not much reason for it not found in proper breathing –
even if rhyme couplets IS a guilty pleasure…
But I need these little political abscesses
that look as if the author waited for his own head to arrive in stages.
Slutboy. Tasty name. Should I take it?
Optionernes Inventarium
Det her kom sig af en meget lang snak om fri vilje på Facebook. Som vist ingen af os kunne enes om at være uenige om definitionen på. Siden læste jeg om Lyn Hejinians “Life”, for hvem det enkelte ord svarer til en forventning om nye betydninger – som opstår, når “forventningerne svarer til begivenhederne”. Hvilket vel egentlig er det tætteste, man kan komme på at være fri – ikke at have noget at skulle vælge imellem.
Lyden af stilhed…
er det bestemt ikke, men derimod oplevelsen af en MRI-skanning, mens lægerne forsøgte at finde ud af omfanget af min kræft i munden i marts 2014:
MRI-skannerfortælling
virker, virker ikke
Jeg henvender mig til mennesker ved at henvende mig til mig selv. Jeg henvender mig til mig selv. Jeg henvender mig. Det er alt, jeg kan for tiden.
Arbejdstekst version 3 er skrevet længere. Nu er jeg dér, hvor den enten skal forkortes helt seriøst, eller accepteres for hvad den er. [Foreløbig hviler den, mens jeg er i udlandet].
Arbejdstekst version 2
Arbejdstekst version 1
2013 til 2014
Alle oplæsninger før 2014 pupliceres d. 31.12.2013 – og efter i dag lægges de op på dagen, de bliver født.
Oplæsningsbogen vil derfor vokse i begge retninger, formodentlig nok mest bagud. Men ér det ikke dét, der sker med hukommelsen: Jo mere man lever, jo mere ér der at huske?
Med mindre man selvfølgelig hører til den stamme fra Amazonas, der husker fremad!
Tidens Kælven 1, afsn. 4: Den Japanske Forbindelse
Teksten her er taget fra min kortprosasamling TId • Tidens Kælven 1 – først udgivet som ebog i 2011, og i 2013 som papirbog.
Dagens Digt 2006-07 [samlet]
Dagens digt 2006-2007 var 2. gang, jeg skrev et dagens digt. Der er ca 140 indtalinger. Hen ad vejen følger resten.
Teksterne kan findes på en kopi af den oprindelige blogger-blog, og på 1000 stemmer
http://lydfladen.menneske.dk/dagens-digt-2006-2007/
Gaia, godmorgen
Jeg påbegynder tit projekter, der aldrig kommer videre end til dagen. Dette digt var det første, og sidste, i en række.
m/ Polaroid Band
Ikke mit stolteste øjeblik på en scene – jeg blev genert – men improerne er okay. Bandet var en af tingspilleren Kasper Schultz’s konstellationer – men hans digitale kolleger var ikke imponerede.
Harmoni og Forståelse
“Harmoni fordrer citat mangel på forståelse citat slut“. Musikeren og maleren Søren Raagaard og jeg musicerede et par tekster sammen. Denne tekst findes også i en engelsk version.
ambassadør for O’Djibash
I “alle veje fører til Magtenbølle” og tidligere bøger optræder en karakter, der går under navnet “manden i den hvide kittel”. Han er altid god for hændelser af en bemærkelsesværdig natur.
Over Kløften Ad Usynlig Bro
Det er hændt, at folk er blødt ud af ørerne under lytning til denne 44 minutter lange impro over enkel recept. Så er det sagt.
Lavet i samarbejde med Broder Flemming og hans Buddha-synth, som det stort set ikke er muligt at få for meget af.
Hey, søster!
Det var en forrygende Bogdag på Hald Hovedgaard i 2005.
Jeg læste op med så stor begejstring, at bestyreren af Hald, Peter Q Rannes, greb fat bag i min livrem for at jeg ikke skulle vælte talerstolen og det hele ud i hovedet på publikum. Med jeg havde fuldt styr på det.
Collagen viser verdens største digt, skabt på Bog-dagen af digteren Morten e Nørskov, malet på græsplænen med kalk og fotograferet fra et til lejligheden bestilt fly.
Og så kan jeg vist ikke sætte forventningerne mere i vejret. Jo, vent: Solen skinnede! (Jeg lover at vende tilbage med en mere kraftfuld version!)
BAZAR: De unge og de guldrandede (DR, 1987)
De unge og de guldrandede (DR 1987) on Vimeo.
Henrik Nordbrandt vs. Pia Juul
Klaus Rifbjerg vs. Juliane Preisler
Jørgen Sonne vs. Kenneth Krabat
Min første TV-optræden – i et “litteraturprogram”, der efterstræbte konfrontationen. Gæt hvem de guldrandede er.
Oh, hvilken mangel på ydmyghed (= pisse nervøs, grøn og naiv) Deres undertegnede fremstår med. Og digtet er ikke noget at skrive hjem om. Havde jeg dog bare gennemtænkt konsekvenserne af at blive indskrevet i evigheden – altså, hvis jeg havde været mere ydmyg end det fremgår hér – var valget nok faldet på noget mere varigt fra samme debutbog, Naiv? Sagde det nøgne barn.
F.eks.
Stille stævner skibet ud
stille synker skib i hav
lydløst rådner træ
om hvilket min daværende svigerfar (samme alder som mig nu) sagde: Hvordan er du blevet så gammel? Og så citerede han det i øvrigt til højre og venstre, men forkert. Helt ok, også den gang. Han gjorde det til sit, og sådan må det være
LoddEFX [2004]
LoddEFX var en loddefest 26-28/12 afholdt hos musiker og producer Claus Poulsen [Skrat Records].
Her mødte folk op med diverse gamle radioer, lakpladespillere, lydting, musikinstrumenter, mikrofoner og glæden ved at improvisere – og over en lang dag og aften krydsedes ledningshavet dødsforagtende i tide og utide for at plugge et eller andet ind med formålet lydmæssigt at bidrage til fællesskabet.
Jeg sad ind på et par sessions med stemmeimpro og mutilerede halslyde (marianne glor og fællesskabets stjerne, måske et par stykker til). Ud over Claus Poulsen, som har mixet det færdig, bidrog Søren Raagaard, Peter Dobronyi, Andreas Ugorskij, Mikkel Meyer, Niklas Bissø og undertegnede.
01. Lad os alle feede01
02. Lad os alle feede02
03. Lad os alle feede03
04. Marianne glor (et af denne sessions hits, som demonstrerer hvordan et anti-hit skal konstrueres)
05. Har du husket dine solbriller?
06. Jeg drømmer om rør
07. Dangerous Drone
08. Den forsvundne batterioplader
09. Hulprøve
10. Fællesskabets Stjerne – et andet hit, og min personlige favorit
11. OD (som jeg husker står for OverDosis)
Jeg ELSKER at improvisere!
alting strøget ned
Dette skrives før i dag. Denne dag er skillelinjen mellem hvad der var og hvad der kommer – hvad diagnosen så end bliver: Har kemoen hjulpet min mor, har kemoen ikke hjulpet? Det bliver aldrig den gamle verden igen.
13.2.2013 vågnede romantikeren til formlen for det hele.
#roic
This is a strange recording. Yes, yes, the text in itself is science-fiction-odd and demanding, but notice how it sounds as if I am speaking with two voices simultaneously? I delved into throat singing, and was recommended a famous singer and teacher to ask about it – Wolfgang Saus. I told him that it was not on purpose – that I had a sore throat, when recording, but found this dual voice highly fascinating. He was kind enough to reply:
What you’re doing is called “Strohbass”. It’s a singing technique seldom used in classical bass singing to reach notes in the subcontra octave. Some Tibetan monks use “Strohbass” as well, other use vetricular-fold-techniques (similar to Kargaraa in Tuva). Leonardo Fuks wrote his dissertation about it:
http://www.speech.kth.se/music/publications/leofuks/leosounds.htmlIt’s not difficult to learn. If you know how to yodel just try to stay on the edge tone where the modes switch. If you don’t yodel, try to sing in a tired voice as soft as possible, but with dense closed vocal cords, as if you where angry but tired. Hard to explain in words… But with a little practice you’ll be able to stabilise the sound and sing or speak with it.
There are also other vocal techniques to produce two voices. Check this out:
http://www.youtube.com/watch?v=ZJfpEslDtokIt’s an interesting topic.
Liebe Grüße,
Wolfgang
Mobning, radiomontage
I 80’erne var jeg med til at starte Nørrebro Radio – byggede studie og kørte natradio 18 måneder sammen med min ven Jan Winkler. Radiomontagen har siden været en favorit-fortællemetode.
i 2013 deltog jeg i et radiomontagekursus på Vallekilde højskole og blev så dybt rystet af en montage om mobning, at jeg lavede én selv. Den er bygget op omkring erindring, et digt og lyden af bølger mod strandkanten.
Seneste kommentarer