Posts in Category: kortprosa-dansk

Ægte Sort.

“Inden så forfærdelig længe bliver det virkeligt. Hver dag møder han før alle andre og booter op på kontoret og ser sit customtema projiceret i luften præcis midt i rummet. Her står han hele dagen og skubber salgs-, transport- og provianteringsdata, og taler med spejderne eller legionærerne, når det går galt – ellers bare en gang om dagen.

I de første par år på sjældne besøg til andre kontorer bemærkes, at flere og flere kolleger har fået designet markante og/eller brugbare interfaces. Inden længe holder de op med at se trodsige eller skamfulde ud, når de får øje på ham i døren.

Intet af det rører ham.

Så holder hans eget interface op med at virke. Med ét.”

[af Den kedeligste mand i verden]

En læsning af Birgitte Krogsbøll, FB-post om depression

10931125_10203473606020199_8762570378474264753_n“Kommer i tanker om da jeg var i tyverne, og troede, jeg oplevede depression som det første menneske i verden, som om, jeg havde patent på den sorte brønd, og som om der, efter depressionen, ikke kunne, og nærmest ikke måtte kunne findes, kunne eksistere, nogen lettelse, og som om ethvert digt, der beskrev lige den lettelse, måtte være den sorteste, dybeste, og mest pastelfarvede løgn”
— Birgitte Krogsbøll på Facebook. [gengivet i lyd og tekst med tilladelse]

Tidens Kælven 1, afsn. 4: Den Japanske Forbindelse

Teksten her er taget fra min kortprosasamling TId • Tidens Kælven 1 – først udgivet som ebog i 2011, og i 2013 som papirbog.

Dagens Digt 2006-07 [samlet]

Dagens digt 2006-2007 var 2. gang, jeg skrev et dagens digt. Der er ca 140 indtalinger. Hen ad vejen følger resten.

Teksterne kan findes på en kopi af den oprindelige blogger-blog, og på 1000 stemmer

http://lydfladen.menneske.dk/dagens-digt-2006-2007/

Tegn på regn

Inspireret af et Becket-stykke, jeg så nogle år forinden digtet. Af og til er jeg som en papegøje, når jeg hører en bestemt diktion eller taleform – den bliver hængende i mig og hvad jeg skriver antager samme lyd. Til tider også det tematiske indhold. Hvilket er helt i orden, hvis teksten kan leve selv.