om

kk på Ink dec. 2013Jeg hedder Kenneth Krabat. Min karriere som forfatter begyndte i 1985 i Hvedekorn, og bygger i dag på en del bøger, ebøger, CD’er, internetværker, oversættelser, blogindlæg, oplæsninger og indtalinger.

Nærværende udgivelse samler 400+ indtalinger, der spænder over polerede optagelser, nogle få sange, oplæsninger af andres tekst og en mængde procesindlæsninger.

Procesindlæsninger bliver til i arbejdet med en tekst for at minde mig selv om, hvor jeg kommer fra; gerne indtalt 5-10 gange, men af og til har jeg “essensen” i første hug. Dét at kunne høre  mit humør og nærheden til teksten i skriveøjeblikket er en unik vej tilbage til at arbejde den færdig på skrift.

Samlingen af indtalinger, så bred som den er, er registreret som ISBN-udgivelse – det er en bog… Måske, måske ikke en udfordring af forestillingen om, hvad en bog kan være. Mere væsentligt, at den qva sin digitale struktur forbliver lige så åben for tilføjelse af indtalinger, som betydningen af vokalen i mit arbejde med sproget. Synes man, at en tekst eller lyden af indtalingen forekommer lidt upoleret, kan man roligt gå ud fra at det er procesudgaven. Sælger jeg mine indtalinger, er det færdigbearbejdet og poleret udgivelse.

Jeg modtager gerne ren besked i kommentarfeltet eller på facebook (er ikke på FB (2015)) 😀

De bedste hilsener,
Kenneth Krabat
23.12. 2013

http://krabat.menneske.dk kan bruges som indgang til det hele.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *