“Kommer i tanker om da jeg var i tyverne, og troede, jeg oplevede depression som det første menneske i verden, som om, jeg havde patent på den sorte brønd, og som om der, efter depressionen, ikke kunne, og nærmest ikke måtte kunne findes, kunne eksistere, nogen lettelse, og som om ethvert digt, der beskrev lige den lettelse, måtte være den sorteste, dybeste, og mest pastelfarvede løgn”
— Birgitte Krogsbøll på Facebook. [gengivet i lyd og tekst med tilladelse]