Digtet JEG RØD er skrevet i 1995 og tryktes oprindeligt sammen med 5 andre digte i et stykke unika sammen med (daværende) fotograf Anja Methling kaldet “&”. Siden blev det i bearbejdet form integreret i digtsamlingen elskede elskede (2003).
2014 brugte komponisten Jakob Riis “JEG RØD” som libretto i en komposition, som dog efter min mening blev forstyrret af en sangerinde med en dårlig dag (om end sangen kan have været mprovisation og derfor som sådan sårbar). Men kompositionen er interessant og jeg er stadig glad for den og for Jakobs arbejde.
Sammen m musikeren og digteren Ole Bundgaard er jeg i færd med at afgøre summen af et par års improvisation m min tromme og hans sax op imod en blanding af tekstimpro og færdige tekster.
OSSVA er en digtsamling, jeg har i arbejde. Og så sagde vi at #42 er en bearbejdning af en liveoptagelse.
SAMTALE OVER DAGE er en løbende samtale jeg fører med mit gamle jeg henvendt til mit nye. Nærværende er vist dag nogenoghalvfems siden 2013
Jeg henvender mig til mennesker ved at henvende mig til mig selv. Jeg henvender mig til mig selv. Jeg henvender mig. Det er alt, jeg kan for tiden.
Arbejdstekst version 3 er skrevet længere. Nu er jeg dér, hvor den enten skal forkortes helt seriøst, eller accepteres for hvad den er. [Foreløbig hviler den, mens jeg er i udlandet].
Arbejdstekst version 2
Arbejdstekst version 1
Teksten her er taget fra min kortprosasamling TId • Tidens Kælven 1 – først udgivet som ebog i 2011, og i 2013 som papirbog.
Dagens digt 2006-2007 var 2. gang, jeg skrev et dagens digt. Der er ca 140 indtalinger. Hen ad vejen følger resten.
Teksterne kan findes på en kopi af den oprindelige blogger-blog, og på 1000 stemmer
http://lydfladen.menneske.dk/dagens-digt-2006-2007/
Jeg påbegynder tit projekter, der aldrig kommer videre end til dagen. Dette digt var det første, og sidste, i en række.
Det var en forrygende Bogdag på Hald Hovedgaard i 2005.
Jeg læste op med så stor begejstring, at bestyreren af Hald, Peter Q Rannes, greb fat bag i min livrem for at jeg ikke skulle vælte talerstolen og det hele ud i hovedet på publikum. Med jeg havde fuldt styr på det.
Collagen viser verdens største digt, skabt på Bog-dagen af digteren Morten e Nørskov, malet på græsplænen med kalk og fotograferet fra et til lejligheden bestilt fly.
Og så kan jeg vist ikke sætte forventningerne mere i vejret. Jo, vent: Solen skinnede! (Jeg lover at vende tilbage med en mere kraftfuld version!)
I 80’erne var jeg med til at starte Nørrebro Radio – byggede studie og kørte natradio 18 måneder sammen med min ven Jan Winkler. Radiomontagen har siden været en favorit-fortællemetode.
i 2013 deltog jeg i et radiomontagekursus på Vallekilde højskole og blev så dybt rystet af en montage om mobning, at jeg lavede én selv. Den er bygget op omkring erindring, et digt og lyden af bølger mod strandkanten.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Åh, var jeg blot som dém, der kan tage på Hald Hovedgaard og få skrevet dét, de ønsker og intet andet. Jeg skal altid bruge 1000 lange og brede på at ankomme og skrive for at få hul igennem og … så engang imellem går der hul ind til noget uventet.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Energien omkring en digterven var en strøm af uudtalt eller uerkendt afsked. Det varede længe.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Jeg kan i dag omtrent ikke udholde at høre den nøgne version, så hér er en modificeret også.
Den nøgne version. Kan næsten ikke holde ud at høre den – var vitterlig derinde, da jeg skrev og indtalte det.
Jeg har en række tekster, der er skrevet på inspiration fra små ca. 1 minut lange interviewsekvenser fra en 2 timer lang interviewfilm med Charles Bukowski, hvis selvbiografiske romankarakter hedder Chinaski. Disse tekster i lyd kalder jeg således “Chinaski-læsninger”.
Digtet er taget fra min digtsamling fra 2003, elskede elskede.
Teksten kom sig af en samtale, jeg havde med en nær ven, der havde friet til sin kæreste, som han havde været sammen med i mange år. Jeg spurgte: Hvorfor?
Det her er digterens forsøg på at virkeliggøre forståelsen af sin vens meget korte og uprætentiøse svar. Jeg læste den således op som bryllupstale, oversat til engelsk fordi jeg havde indtryk af, at der kom mange internationale gæster. Det gjorde der ikke.
Det tog mig 10 år at turde præsentere mig som “digter”. I dag kan jeg mere end dét.
Seneste kommentarer